kunst

Du er nu på vej ind i LystGrottens galleri - men inden du træder helt indenfor, skal du lige ha' et par ord med på vejen...
Jeg har tegnet, malet og modelleret siden jeg var barn. Og mit forhold til mine skulpturer og billeder i dag er ligeså stærkt og lidenskabeligt som da jeg var helt lille, og tegnede en tegning af min store kærlighed og gemte den på bunden af en skuffe, for så at tage den frem når jeg trængte til at varme mig ved den - eller rettere - ham, nyde synet af ham, snuse til ham og kysse ham...for for mig var min tegning så virkelig at det var som at ha' ham lige foran mig...Og sådan er det stadigt; derfor er jeg meget knyttet til mine billeder og øm over dem, og der går lang tid fra de er færdige, til jeg overhovedet viser dem til nogen. Og sådan skal det være.
Jeg har altid været meget fascineret af den menneskelige krop - dens uendelige variationer, inderlige skønhed og vidunderlige følsomhed - når den vel at mærke bliver æret og næret, fejret og bekræftet som det levende mirakel den er ! - For mig er vores krop og køn simpelthen helligt område - så det er altså helligt område du om lidt bevæger dig ind i....Billedet ovenover og billederne inde i selve galleriet er foto-udnit af lerskulpturer jeg har lavet og en dyb hyldest til den maskuline skønhed, kraft og magi.
God fornøjelse !
Klik her for at komme ind og se eksempler fra "manscape" skulpturfoto serien
Klik her for at se min seneste skulptur "grand mermaid"
og her for at komme ind og se nogle af mine malerier
Angående min forårsudstilling "Fyr og Flamme" klik HER