I weekenden 16. - 17. april 2011 holder Kirsia Isabella Olufsen en lille glad, og nogen vil sikkert synes – vovet (så nu er de advaret !) forårsudstilling med titlen ”Fyr og Flamme” af egne malerier, relieffer og skulpturfotos. ”Ja jeg synes jo ikke den er fræk som sådan, men mit forhold til menneskekroppen og kønnet er vist også lidt anderledes end de flestes !” smiler Kirsia, der jo udover at være danseinstruktør, forfatter, sanger og sangskriver mm. også har udviklet en særlig form for berøringskunst som hun kalder ”In Touch”, og som trækker mange kunder også fra Jylland og Sjælland. Udstillingen er en farveglad og ømhedsfyldt fabuleren over det menneskelige køn – frem for alt det mandlige, men også det kvindelige, og priserne ligger mellem 20 og 5000 kr, så der er noget for enhver pengepung. Galleriet ligger Wilsonsgade 17A (sidevej til Chr. Lundsvej), og holder åbent lørdag fra 14 – 17, og søndag fra 14 – 17. Der vil levende musik ind i mellem og mulighed for at sidde og hygge sig med lidt varmt at drikke og en hjemmebagt småkage hvis man har lyst til det.
VELKOMMEN
!